Du er her: 

Ny messehagel indvies

Første søndag i advent bliver Sunds Kirkes nye hvide og gyldne messehagel indviet.

For nogle år siden arvede kirken nogle penge. Menighedsrådet besluttede blandt andet at bruge pengene til en ny hvid og gylden Messehagel. Den er, ligesom den grønne og lilla messehagel, lavet af kunstneren Lene Abildgaard Knudsen. Lene havde travlt flere år frem, da vi spurgte hende, og sagde egentlig nej til at lave en messehagel mere til Sunds Kirke, men hvis vi ville vente på det, ville hun gerne lave den, når hun fik tid. Det fik hun så i år. Lene er meget grundig og ville gerne bruge symboler fra kirken. Derfor har hun besøgt kirken flere gange for at finde inspiration.

Lene er uddannet på Kolding kunsthåndværkerskole i 1979-83 på tekstillinjen og har siden 1983 haft eget værksted. Hun har selv vævet stoffet af uldgarn fra Norge og Sverige, farverne på garnet er nøje afstemt med farverne på kirkens altertavle. Alle broderier er også lavet i hånden på kunstnerens eget værksted i Ikast. Messehaglens hvide farve står for renhed, hellighed og uskyld. Den gyldne farve står for Guds herlighed, magt og det evige lys.

Lene har som symbol på forsiden brugt et motiv fra vores dåbskande - en fin lille rund korsform. På ryggen er et gaffelkors. På hver side af dette er der striber, som stopper når de rammer gaffelkorset. Dette skal ses som symbol på påskens budskab, langfredag og endelig påskedag med opstandelsen. De tre striber på ryggen kan også symbolisere Treenigheden. Udformningen hænger nøje sammen med de to øvrige messehagler i Sunds Kirke.
Den hvide og gyldne messehagel bliver brugt på alle kirkens højtids- og festdage, den bliver derfor også kaldt festmessehaglen. Vi glæder os til af tage den i brug.

Gudstjenester

29nov kl. 10:30

Højmesse

v/ Hanne Marie Meier

29nov kl. 10:30
06dec kl. 10:30

Højmesse

v/ Asbjørn Munk Hyldgaard

06dec kl. 10:30
13dec kl. 16:00

De ni læsninger

v/ Asbjørn Munk Hyldgaard

13dec kl. 16:00

Arrangementer

01dec kl. 19:30

Højskolesangaften

Sted: Kirken

01dec kl. 19:30
26jan kl. 19:30

Højskolesangaften

Sted: Kirken

26jan kl. 19:30

Gudstjenester på Søglimt

01dec kl. 14:30

Gudstjeneste

v/ Asbjørn Munk Hyldgaard

01dec kl. 14:30
05jan kl. 14:30

Gudstjeneste

v/ Anne Linde Førgaard

05jan kl. 14:30